|
Danske marske |
Marsk var oprindeligt betegnelsen for lederen af det adelige rytteri: Ridderhæren. Da hæren kom til at være andet end adeligt rytteri, herunder (hvervedede) fodfolksenheder, og det er fra og med Eskil Gøye, blev titlen rigsmarsk. Titlen forsvandt ikke umiddelbart ved enevældens indførelse, men var nu mere en hæderstitel. (Rigs-)marsken var altså en slags krigsminister - vore dages forsvarsminister. Efter Skånske Krig gik man over til at tale om generaler, der var udpegede officerer, som havde tjent sig op gennem graderne, og ikke som marsken en valgt, adelig kriger. Denne udvikling var allerede begyndt under Svenskekrigene, idet general Hans Schack, som var kommandant i København under belejringen og siden var med til at besejre svenskerne endeligt ved Nyborg blev generalfeltmarskal, da København modstod svenskernes storm, og rigsfeltherre efter slaget ved Nyborg. Under enevælden blev han ikke rigsmarsk, men chef for krigskollegiet. Generalerne var netop underlagt det politiske krigskollegium. Her sørgede man for udskrivningspolitik, det at skaffe penge til hæren samt ikke mindst for udnævnelser af officerer.
|
År |
Marsk | |
| Før 1202 | Johannes Sunesen til Alsted * |
|
| Før 1213 | Johannes Esbernsen * |
|
| Omkring 1220 | Harald Reinmodsen * |
|
| 1250-52 | Iver Tagesen Henrettet 1263 som medskyldig i nederlaget på Lohede 1261 |
|
| 1252-1255 | Ivar Tokesen Tystofte * |  |
| 1255-1267 | Jens Kalv |  |
| 1267-1275 | Anders Pedersen * | |
| 1275-83 | Stig Andersen Hvide til Møllerup * |  |
| 1314-1317 | Niels Olufsen Bild til Elkjær |
|
| 1318-1323 | Ludvig Albrechtsen Eberstein |  |
| 1323-1327 | Peder Vendelbo |
|
| 1327-1332 | Johannes Ebbesen * |  |
| 1332-1333 | Sivert Sivertsen Grubendal til Oreby |  |
| 1333-1340 | Kongeløs tid | |
| 1340-1343 | Friedrich von Lochen fra Schwaben, fulgt med Valdemar IV fra Brandenburg, † 1365 | |
| 1343-1345 | Erik Nielsen Banner til Sønder Elkjær | 
|
| 1343-1363 | Palne Jensen Munk til Dynæs og Østrup |  |
| 1364-1368 | Tue Galen til Næsbyholm, blev kong Albrecht af Sveriges mand 1368 * | 
|
| 1368-1370 | Erik Nielsen Gyldenstjerne til Ågård |  |
| 1370-1381 | Evert Molkte til Torbenfeld. Dronning Margrethe udnævnte ingen efterfølger |
|
| 1381-1340 | Marskløs tid | |
| 1443-1449 | Oluf Axelsen Thott til Vallø | 
|
| 1449-1480(86) | Claus Rønnow til Hvidkilde. Fungerede ikke som marsk de sidste 6 år |  |
| 1486-1502 | Eskil Gøye til Krenkerup, Tundbyholm og Gisselfeldt |
|
| 1502-1520 | Thyge Krabbe til Bustrup |
|
| 1520-1523 | Otto Krumpen til Trudsholm |
|
| 1523-1541 | Thyge Krabbe til Bustrup |
|
| 1541-1554 | Erik Eriksen Banner til Asdal, Kokkedal, mm. |
|
| 1554-1567 | Otto Krumpen til Trudsholm |
|
| 1567-1569 | Frands Brockenhuus til Bramstrup, Lykkesholm og Egeskov |
|
| 1569-1573 | Josias von Qualen til Koselau var holstener og havde titel af feltmarskal |  |
| 1573-1575 | Holger Rosenkrantz til Boller & Rosenvold |
|
| 1575-1593 | Peder Gyldenstjerne til Tim trak sig som marks før sin død | |
| 1593-1594 | Hak Holgersen Ulfstand til Skabersø. Ved hans død ingen ny marsk, da kongen ikke var myndig. |  |
| 1596-1608 | Peder Munk (Lange) til Estvadgård, som gik af før sin død. |  |
| 1610-1611 | Sten Maltesen Sehested til Holmgård |
|
| (1612)-1616-1619 | Jørgen Lunge til Odden |
|
| 1619-1627 | Christian IV udpeger ingen rigsmarsk til adelens store irritation, navnlig fordi den uduelige konge havde ført landet i krig mod kejseren. | |
| 1627-1631 | Jørgen Skeel til Hegnet m.m.m. |  |
| 1632-1642 | Jørgen Urne til Årsmarke & Alslev m.m. | 
|
| 1642-1657 | Anders Bille til Damsbo og Løgismose |
|
| 1658-1660 | Axel Urup til Beltebjerg fungerer som en slags marsk, men er ikke udnævnt. |  |
| 1660-1677 | Johan Christoffer von Kørbitz har titlen som en slags æresbevisning. Den reelle marsk er feldmarskallen Hans Schack. |
|
De grå årstal er formodede tidsangivelser. * markerer, at vedkommende har tilknytning til Hvideætten. Som det ses er det ganske mange af de første marsker.
